Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Snart kan du købe adidas Yeezys, merch, Yeezy Season og mere uden dyr fragt og told.

For få uger siden udmeldte Kanye West på Twitter, at han havde ambitioner om at gøre hans Yeezy-brand globalt og åbne butikker verden over. Nu ser det ud til, at han er ved at tage første skrift hen mod at gøre den ambition en realitet.

Adidas Yeezys
Hans renommerede website, Yeezy.Supply, der er kendt for at tilbyde preorders på alt fra de nyeste Yeezy-sneakers til album-merch og de nyeste Yeezy Season-kollektioner, går nemlig fra kun at være amerikansk til også at servicere kunder i både Europa og Asien.

Over Atlanten
Tidligere har det ellers kun været amerikanske kunder, der har haft mulighed for at shoppe fra Yeezy Supply uden at skulle betale dyre fragt-gebyrer samt told.

På listen over Europæiske lande, der får sin helt egen dedikerede webshop er Østrig, Finland, Frankrig, Italien, Polen, Holland, Spanien, Sverige, Schweiz, UK og altså også Danmark.

Dansk webshop
Det vil sige, at vi danskere snart får vores helt egen webshop med tilknyttet varelager, hvorfra vi kan købe adidas Yeezy Boost 350 V2, 500, 700, merch, Yeezy Season og andre produkter.

Hvornår?
Hvornår Yeezy Supplys udvidelse til Europa og Asien finder sted, og hvornår den danske webshop åbner, vides endnu ikke, så sørg for at holde øje med Couturism.dk, så holder vi dig opdateret.

Husk desuden at følge Couturism på Facebook og Instagram for flere nyheder inden for fashion, streetwear, trends og mere

Kilde: TeamKanyeDaily (Instagram)

Banner: via adidas Originals