Wood Wood har samarbejdet med Neighborhood på en kollektion i anledning af det danske brands 15-års jubilæum i år.

Wood Wood har siden sin debut tilbage i 2002 været med til at definere skandinavisk mode med sin underspillede og minimale, men fleksible stil. Brandet, der blev startet på Nørrebro af Karl-Oskar Olsen har butikker i København, Aarhus og Berlin og har samarbejdet med navne som Disney, adidas og Champion, men slår nu pjalterne sammen med det japanske kult-mærke Neighborhood for at fejre sit 15-års jubilæum. Neighborhood har godt nok rødder langt væk fra Danmark, men har alligevel stået danske mærke nær, da det længe har været forhandlet i Wood Wood’s butikker.

Derfor er det heller ingen overraskelse, at Wood Wood netop vælger det japanske technical apparel-brand, der især er kendt for sit ikoniske dødningehoved og sorte farvevalg, som collaborator. Kollektionen, der består af Wood Wood-sneakers, t-shirt, sweatshirt, ”kael” coach-jacket og en kasket, er da også udelukkende udført i sort med hvide print og detaljer. De forskellige pieces har både Wood Wood’s ”w.w.”-branding og Neighborhood’s ”No 1”-branding samt nationalflag fra begge mærkers ophavslande, Danmark og Japan. Det der dog især kendetegner kollektionen er det printede ”2002-2017”, som markerer Wood Wood’s jubilæum.

Samarbejdet får et begrænset release d. 6. april i Wood Woods butikker samt på deres hjemmeside. Indtil da kan du se hvilke 12 t-shirts vi anbefaler til foråret her.