To af de vigtigste mærker inden for skateboarding apparel pt., Thrasher Magazine og Supreme-afhopperne ved Fucking Awesome er gået sammen om at lave en ny markant kollektion.

Thrasher har været her, der og alle vegne de seneste par sæsoner, efter at kendte ansigter som Justin Bieber, Kylie Jenner og Rihanna er blevet spottet i tøj med det karakteristiske, flammende logo. På trods af Thrashers nye mainstream-status står mærket stadig bag nogle af de skarpeste udgivelser, og især når de samarbejder med navne som Supreme, plejer det at være en succes. Thrashers nye samarbejde med Fucking Awesome er ingen undtagelse, der både er cool og enkelt.

Samarbejdet består af ti forskellige pieces – herunder hoodies, t-shirts og longsleeves i forskellige farver. Alle pieces har Thrashers logo på brystet med ”Magazine” udskiftet med ”Trash”, der er et spil på ”Thrasher” og ”Trash” og desuden er navnet på kollektionen. På ryggen er logoer fra Thrasher og Fucking Awesome sammen med illustrationen af en spejdende kvinde med solbriller.

Foruden tøjet har Trasher og Fucking Awesome lavet en skaterfilm i samarbejde med skaterne, Sean Pablo,Tyshawn Jones, Sage Elsesser, Na’kel Smith og AVE.

Se videoen og kollektionen nedenfor, og læs desuden om Goschas skatermærke, PACCBET’s nye kollektion her.