Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

H&M har bestemt ikke haft nogen nem start på 2018.

En uheldig sag om en trøje med et mildest talt tvivlsomt budskab har bragt sindene i kog og er udviklet sig til en regulær skandale for den svenske tøjgigant. Foruden elendig omtale, har flere kendte ansigter tager afstand fra H&M og nu er The Weeknd og G-EAZY altså gået så langt som at afbryde deres samarbejde med tøjmærket.

Diddy, Pusha T og Lebron James tager afstand
Hele sagen startede med, at H&M satte en grøn hoodie til salg på deres britiske webshop med ordene ”coolest monkey in the jungle” printet på brystene. Det der imidlertid gjorde trøjen kontroversiel var det faktum, at det var en sort dreng, der stod model for den. Selvom det formentlig var en fejl fra H&M’ side uden racistiske motiver, kan man alligevel undre sig over, hvordan billedet er gået forbi både stylister, fotografer og marketingsfolk uden panderynken. H&M var hurtige til at fjerne billedet fra webshoppen, men alligevel er sagen siden kun vokset sig større. I skrivende stund har folk som Diddy, Azealia Banks, Pusha T, YG og Lebron James alle taget afstand til H&M via Twitter, mens G-EAZY og The Weeknd, som sagt, begge afbrudt al fremtidigt samarbejde med tøjmærket.

Hold dig opdateret!
Sagen er endnu et bevis på, hvor varsomt man, som brand, skal træde i en tid, hvor internet og sociale medier hurtigt kan give en uheldig sag en enorm eksponering og skabe en regulær shitstorm. Apropos sociale medier, så husk at følge Couturism på Facebook og Instagram for flere nyheder, inspiration, konkurrencer og meget mere.