Efter at have udgivet en knivskarp håndfuld skjorter sammen med Bruta, er danske Soulland nu snart klar til at løfte sløret for deres nye samarbejde med Nike SB. De to har tidligere slået hovederne sammen om at udgive både sneakers, hoodie, jakke og mere under navnet ”FRI.day” – kollektionen var nemlig inspireret af den helt særlige følelse man bliver ramt af, når det endelig bliver fredag og selvfølgelig skateboarding.

Nu fortsætter samarbejdet, og ”FRI.day part 0.2“ er ifølge Silas Adler (Soulland-ejer) inspireret af Californien. Der er indtil videre ikke info om eller billeder af, hvad der præcist bliver udgivet denne gang – til gengæld er tre billeder af, hvad der har inspireret samarbejdet. De fremstiller den typiske California-vibe med palmer, beton, et skateboard og desuden den lyserøde Flamingo-badering, som har været at finde på alle bloggeres Instagram-feed hen over sommeren.

Soulland og Nike SB’s officielle samarbejde bliver udgivet d. 8. december hos colette, Paris og på Soullands hjemmeside. Efterfølgende bliver det udgivet d. 15. december ved andre butikker, så som Rezet Store.

Hold øje med Couturism for nærmere info og nyheder inden for streetwear, fashion, musik, underholdning og meget mere.

FRI.day • PART 02 • SOULLAND MEETS NIKE SB • COMING SOON #SOULLAND @nikesb

Et opslag delt af S O U L L A N D (@soulland) den