Fans af ’Middle Earth: Shadow of Mordor’ kan godt begynde at glæde sig -spillet får nemlig en efterfølger her i 2017 ved navn ”Shadow of War”, som udkommer til PS4, Xbox 1 og PC.

’Shadow of War’ følger igen Talion og hans spøgende alterego, Celebrimbor på en rejse igennem det mørke Mordor, hvor spilleren denne gang skal tage kampen op mod den onde Lord Sauron.

Spillet bliver igen i et Open World format, men vil i højere grad blive formet igennem de valg spilleren træffer undervejs, og der vil desuden være lagt op til endnu mere strategi. ’Shadow of Mordor’ havde en ”Assassins Creed møder Middle Earth” approach, der resulterede i et strategisk spil med masser af fede kampsekvenser i det elskede univers, og det ser ud til at skaberne fra Monopolith Studios vil bruge samme formel i ’Shadow of War’. De har videreudviklet på Nemesis-systemet, hvor spilleren denne gang skal bruge Talions åndelige kræfter til at indtage hele fæstninger igennem strategisk planlægning og masser af kamp og desuden kæmpe imod bosser, bl.a. førnævnte Sauron og hans Nazgul.

Spillet udkommer som sagt på PS4 og Xbox 1, og derfor er der heller ingen tvivl om, at grafikken har fået et boost, især til glæde for de mange fans af Ringenes Herre universet, der endnu en gang får lov at udfolde sig på spilleformat.

Se traileren nedenfor og bered dig selv med tålmodighed, indtil ”Middle Earth: Shadow of War” udgives d. 25. august i Danmark.