Pharrell betegnes af mange som en af verdens bedst klædte mænd. Det skyldes især, at han har sin helt egen karakteristiske stil, som han formår at mestre til perfektion uden at gå særlig meget op i trends og tendenser. Et godt eksempel på det er dette outfit, som han for nylig var iført i studiet, hvor han efter sigende er i gang med at lave ny musik (!).

Pharrell er iklædt en kortærmet skjorte med print fra japanske Human Made, der er startet af Bape-designer og streetwear-legende, Nigo. Skjorten er kombineret med et par løse, ripped jeans fra Comme des Garçons, der stumper og afslører et par gule sokker. Outfittets højdepunkt er uden tvivl de splinternye adidas NMD Human Race-sneakers i multicolor primeknit og med teksten ”CLOUD MOOD”. Sneakeren er endnu ikke udgivet, og det er uvist om de nogensinde bliver det.

Bliv hængende her på Couturism for flere Outfit Breakdowns, og shop Pharrels stil nedenfor.

SHOP STILEN

Human Made Cold Coffee Tee
Adidas NMD XR_1
Levi’s Vintage Clothing 1969 606 Jean

Har du et outfit, som du gerne vil have, at vi laver et breakdown af, så send gerne billeder eller links til os på Facebook eller Instagram