Rapper og designer, Kanye Wests indflydelse er indiskutabel, både når det kommer til fashion, musik og meget mere. Derfor plejer han at fylde rigtig meget i medierne, og når han en sjælden gang imellem er fraværende i en længere periode, er det som regel fordi der er noget under opsejling. Den senere tid har været en af de perioder, og det skulle hurtigt vise sig at skyldes, at han arbejder på et nyt album samt Yeezy Season 6. I forbindelse med sin 40-års fødselsdag gjorde han dog alligevel en appearance.

Hver gang Kanye bliver set, er der hurtigt fokus på hans outfit, og denne gang var ingen undtagelse. Rapperen var nemlig iført et par iøjnefaldende camobukser, en strikket, vintage Comme des Garcons Homme-trøje (fra Grailed.com), sneakers fra Yeezy Season 5 og Armor School-kasket.

Siden Kanye startede Yeezy Season sammen med adidas, har hans personlige stil reflekteret hans vision med brandet. Præsentationen af Yeezy Season 5 afslørede en mere casual, avantgarde stil, der dog stadig er præget af boxy, oversized fits og militære referencer. Det samme gør sig gældende i dette outfit med den gamle CDG-trøje, camobukserne og selvfølgelig de stadig mystiske ”Yeezy Runners” (det officielle navn er endnu ukendt).

SHOP STILEN

Carhartt WIP Camper Cargo Joggers
ASOS Cable Knit Jumper with Chunky Rib Detail
Ellesse Dad Cap With Small Embroidered Logo

Har du et outfit, som du gerne vil have, at vi laver et breakdown af, så send gerne billeder eller links til os på Facebook eller Instagram