Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Ifølge rygterne har Nike og Off-White både tøj, sokker, fodbold og sneakers på vej.

VM i fodbold er lige rundt om hjørnet, og det kommer formentlig ikke til at gå ubemærket hen i modeverdenen. Vi ved allerede nu, at Goscha Rubchinskiy og adidas har samarbejdet i anledning af det enorme sportsevent i Rusland, men nu går der også rygter om, at Off-White og Nike vil være med.

”Soccer”
Nike og Off-White havde stor succes med deres sneaker-samarbejde, ”The Ten”, sidste år, og eftersom sommeren i år kommer til at stå i fodboldens tegn, fristes man næsten til at sige, at et fodbold-samarbejde mellem Nike og Off-White ville være oplagt. Selvom ingen af parterne endnu har bekræftet det, skulle de efter sigende står klar med fodboldtrøjer og shorts, hoodies, track jacket, t-shirts, en fodbold og muligvis også sneakers.

The Ten Part 2
Foruden dette VM-samarbejde har der længe gået rygter om, at Nike og Off-White ville fortsætte deres ”The Ten”-samarbejde med nye designs – eksempelvis en ny Vapormax og muligvis en eller to nye Air Jordan 1’s. Dette er dog heller ikke bekræftet, og alting er usikker lige nu. Uanset hvad kan du regne med, at vi holder dig opdateret her på siden og ovre på vores søstersites, Sneakerworld.dk og Saksespark.dk.

Hold dig opdateret!
Husk at du kan følg COUTURISM på Facebook og Instagram for flere nyheder, inspiration, konkurrencer og meget mere.