På trods af sin unge alder er Off-White™ et af de hotteste og mest eftertragtede tøjmærker i dag. Med Virgil Abloh i front har Off-White™ klædt folk som Kanye West og Justin Bieber og samarbejdet med mærker som Moncler, Champion og Nike. Lige nu ser det ikke ud til, at noget kan stoppe Off-White, og de rider videre på succesbølgen med en ny efterårs- og vinterkollektion, ”Firetape”.

Som navnet antyder har Virgil fundet inspiration i det tape, som man sætter op, når der er brandfare eller ildebrand. Det har fået lov at klæde hoodies, longsleeves, t-shirts og strømer, som er at finde i kollektionen sammen med en læderjakke, joggers, denim og en oxford-skjorte. Hele ”Firetape” kollektionen er holdt i afdæmpede, hvide og sorte farver, hvilket giver plads til den enorme mængde fede detaljer, som Virgil Abloh giver sine designs.

Off-White™ FW17 ”Firetape” kan købes allerede nu hos forhandlere så som SSENSE. Find desuden et stort udvalg af Off-White hos End.

Off-White har mange flere nyheder på vej – blandt andet skulle de fortsætte deres Nike-samarbejde næste år med flere tilføjelser til ”The Ten” og have et nyt Vans-samarbejde på vej.

Følg Couturism på Facebook og Instagram, så sørger vi for at holde dig opdateret på de seneste og største nyheder indenfor fashion, streetwear, musik og meget mere.