Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Designerens første sneaker-design for det franske modehus er kraftigt inspireret af Air Jordan III.

Én af dette års mest toneangivende begivenheder i modens verden var Louis Vuittons ansættelse af Virgil Abloh som ny Mens Creative Director tilbage i marts. Siden har hele verden ventet i spænding på designerens første kollektion for det historiske, franske modehus, som bliver præsenteret i morgen. Mens vi venter, kan vi glæde os over, at Louis Vuitton allerede nu har løftet sløret for Ablohs første LV sneaker-design.

Air Jordan møder LV
Sneakeren er en luksuriøs fortolkning af den klassiske basketball-silhuet og ser særligt ud til at være inspireret af Michael Jordans tredje signatursko hos Nike, Air Jordan 3. Modellen har nemlig flere paralleller til den ikoniske model, navnlig farvekombinationerne og ydersålen. Derudover har den basketball-inspirerede designpræg så som en high-top-form og en strap.

Disse er kombineret med mere luksuriøse detaljer, så som Louis Vuittons monogram-grafik på sålen. Det giver et moderne udtryk, der samtidig ærer nogle af de gamle sneakers, som har været en del af Ablohs opvækst i Chicago.

High end streetwear
Sneakeren skal desuden ses som et udtryk for den retning, Virgil Abloh har tænkt sig at tage i sin rolle som chefdesigner hos Louis Vuitton – nemlig en retning, der mixer high fashion- og streetwear-referencer. Det bliver med garanti interessant at følge, og som du kan se ovenfor, er ASAP Rocky allerede fan.

Kuffert
Foruden disse sneakers har Virgil Abloh også givet et smugkig på hans første Louis Vuitton kuffert-design, der overraskende nok ikke er klædt i det ikoniske monogram-print. Sammen med skoene vidner den om en meget lovende debut-kollektion fra hr. Abloh.

Live stream debut-kollektionen
Som sagt bliver Virgil Ablohs første kollektion for Louis Vuitton Mens præsenteret d. 21. juni kl. 14:30 dansk tid. Hvis du hellere vil se den end se Danmarks VM-landskamp mod Australien, kan du live streame præsentationen her.

Hold dig opdateret!
Husk at du kan følg COUTURISM på Facebook og Instagram for flere nyheder, inspiration, konkurrencer og meget mere.

Billeder fra: @vlonevogue (Instagram), Louis Vuitton.