Tivoli Friheden har offentliggjort kunsterne til alle deres ‘Fed Fredag’ arrangementer, og der er god grund til at glæde sig, uanset alderen. Festen starter den 21. april, og fortsætter 21 fredage i streg, hvor en lang række artister skal være med til at sparke liv i vores fredage. Ida Corr og L.I.G.A sparker ballet i gang og ugen efter kommer Danmarks ukronede popdronning Medina.

Programmet spænder vidt i både genre, stil og målgruppe, så der burde være noget for hver enhver musiksmag. Fed Fredag- arrangementerne indeholder en lang række danske musiklegender, hvor Sanne Salomonsen, Dodo & the Dodos, TV-2 og Aarhus’ egen Gnags pudser de gamle dansesko af og sætter gang i Friheden.

Er du til mere moderne musik, så er der også håb forude, fordi Fed Fredag byder blandt andet på nogle af tidens mest populære danske kunstnere. Gulddreng, NOAH, Mads Langer og ikke mindre end de nybrudte Ukendt Kunstner optræder hver deres fredag. Arrangementerne slutter i starten af september, hvor de to sidste fredage byder på D-A-D, Savage Rose & Tivoli Copenhagen Phil.

Hele programmet, samt alle datoerne, kan findes inde på Tivolifriheds hjemmeside, her.