Det er ikke længe siden, vi berettede om Justin Biebers helt nye tour-merch, der bliver udgivet i forbindelse med hans foregående verdensturné. Der er nu blevet offentliggjort, at de nye designs får eksklusiv verdenspremiere i Aarhus og København på fredag d. 2. juni i anledning af popikonets koncert på travbanen i Aarhus.

Det såkaldte ”Stadium Tour” Merch vil blive solgt i en pop-up shop i Aarhus fra fredag til mandag samt i Storm, København fra fredag til lørdag, og det er altså før det bliver sat til salg i både USA og resten af verden.

Stadium Tour Merch’et kommer til at bestå af alt lige fra hoodies og longsleeves til shorts og tights, der primært er inspireret af motocross og brands så som Pyrex Vision/Off-White og Vetements.

Justin Bieber lancerer det nye merch efter den enorme succes han havde med det såkaldte ”Purpose Tour” Merch, som han lancerede i forbindelse med hans turne sidste år. Dengang gæstede han Telia Parken, hvilket foranledigede en eksklusiv pop-up shop i Storm Copenhagen, hvor han endda selv lagde vejen forbi i egen høje person. Om Bieber har planer om at gentage den gavmilde gestus vides ikke.

Nedenfor kan du se adresse og åbningstider for de to pop-up shops, og du kan se og læse mere om Biebers Stadium Tour Merch her. Husk desuden at følge os på Instagram for alt nyt inden for streetwear, mode, underholdning og meget mere.

Aarhus: Sankt Clemens Stræde 9.
fredag-søndag: 10:00-19:00
mandag: 10:00-15:00

København: Store Regnegade 1.
fredag-Søndag: 10:00-19:00