Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Duoen fejrer 10-års jubilæum med super elegant, ny efterårskollektion.

Det ambitiøse samarbejde mellem Raf Simons og Fred Perry har i år 10-års jubilæum, og det fejrer duoen ved at lancere en ny kollektion.

Inspiration fra egen kollektion
Kollektionen, der er skabt til de kommende efterårsmåneder, er især inspireret af pieces fra Raf Simons’ eget mærke. Et eksempel på det er den gennemgående gaffatape-grafik, der er lånt fra Raf Simons’ SS18 kollektion.

Samtidig præsenterer kollektionen den belgiske designers bud på nogle af Fred Perrys mest klassiske designs – herunder pocket t-shirts, tennis-striktrøjer og selvfølgelig polo t-shirts.

Polo t-shirts
Det er netop kollektionens forskellige polo t-shirts, der render med opmærksomheden. Her kombinerer Raf Simons nemlig klassiske detaljer, så som tern og brystlommer, med nye og mere eksperimenterende snit og former. Det ses blandt andet på en polo, hvis øverste del er dækket i tern, hvilket gør, at den giver associationer til den klassiske skovmandsskjorte.

En anbefaling
Men det kommer også til udtryk på mere underspillet vis – eksempelvis i form af en helt klassisk polo t-shirt med Fred Perrys logo på brystet og en lomme med to metalknapper nedenunder, der fås i henholdsvis rød, sort og hvid. Denne er vores foretrukne piece og helt subjektive anbefaling fra kollektionen.

Køb nu
Raf Simons’ og Fred Perrys nye jubilæumskollektion er allerede ude nu og kan købes hos End. til favorable, britiske priser. Følg linket nedenfor, og følg Couturism på Facebook og Instagram for flere nyheder inden for fashion, streetwear, trends og mere.