Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Jerry Lorenzo har løftet sløret for en simpel og prisvenlig, ny tøjlinje ved navn ”Essentials”.

Efter flere uger med rygter og hints har Fear of Gods nye, mere tilgængelig underlinje, ”Essentials” langt om længe fået lov at se dagens lys. ”Essentials” består af en række simple pieces med ”Fear of Gods” karakteristiske æstetik og er i virkeligheden en legemliggørelse af Jerry Lorenzos ønske om at gøre sine designs mere tilgængelige for de unge – et ønske han tidligere har ført ud i livet igennem ”F.O.G”.

F.O.G. bestod, ligesom Essentials, af en række Fear of God-lignende pieces, men mere simple, i lavere kvalitet og blev solgt igennem den amerikanske mall-kæde, Pacsun, til en lav pris.

Egen identitet
Modsat F.O.G. har Essentials fået lov at få sin helt egen identitet, der kommer til udtryk ved at ”Essential” er printet forskellige steder – blandt andet ryggen af en hoodie, på låret af et par joggers og på bag på en coach jacket. Foruden disse består ”Essentials” linjen både af denim, tops, tights, en New Era-cap, en rygsæk og mere som du kan se i galleriet nedenfor.

Release
Der er endnu ikke nærmere info om hvor Fear of God ”Essentials” udkommer og om hvorvidt linjen bliver tilgængelig i Europa, men hvis den gør sørger vi for at holde dig opdateret.

Følg Couturism på Facebook og Instagram for flere nyheder om streetwear, fashion, musik og mere.

Billeder fra: Fear of God