Hvis du var den heldige ejer af en Playstation 1 i midt 1990’erne, så har du næsten med garanti stiftet bekendtskab med “Crash Bandicoot” serien.

Det er efterhånden 20 år siden, at det første Crash Bandicoot spil ramte datidens Playstation 1. Siden da har serien solgt 35 millioner kopier, og består af i alt 14 spil. Og nu kan vi endelig tilføje endnu et spil til føljetonen, når det nye Crash Bandicoot “N. Sane Trilogy” bliver udgivet i 2017.

Den nye udgivelse tager udgangspunkt i de 3 første spil, som var med til at starte det hele: Crash Bandicoot®, Crash Bandicoot® 2: Cortex Strikes Back og Crash Bandicoot®: Warped. Men denne gang foregår det hele bare i en fuldt remastered HD grafisk verden, som virkelig giver spilserien det comeback, som det fortjener.

Crash Bandicoot “N. Sane Trilogy” har endnu ikke fastlagt udgivelsesdato. Men spillet kommer til Playstation 4 i 2017.