Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Få vores 10 anbefalinger til sommergarderoben, som du kan købe lige nu.

Det danske sommervejr viser sig fra sin gode side i disse dage og varsler om en lang sommer med en masse varme og solskind. Derfor kan du godt begynde at gøre garderoben klar, så du kan træde udenfor de næste 3 måneder med stil. For at hjælpe dig lidt på vej, har vi samlet 10 gode anbefalinger til sommerkøb, der passer perfekt til sommerens mange begivenheder – lige fra festivaller og havefester til strandture og ferier sydpå.

Alexander Wang x adidas shorts
Noget af det mest forfriskende ved sommeren er, at man kan få lov at skifte bukserne ud med et par luftige shorts. Et af de fedeste par shorts denne sæson kommer fra adidas’ splinternye samarbejde med Alexander Wang, der kan købes hos Caliroots nu. De er inspireret af klassiske fodbold-shorts og passer dermed perfekt til sommerens VM.

Dickies Tee 3-pack
Til sommer er det vigtigt at have et godt udvalg af t-shirts, så man altid har nogle at rotere mellem. De behøver ikke alle at have et specielt design eller en høj pris, og du kan med fordel have et par simple t-shirts liggende. Dickies tilbyder hele tre sorte t-shirts i en høj kvalitet for bare 250. Som du kan se, har modellen en god, boxy pasform, hvilket er populært lige nu.

Tommy Hilfiger 90’s logo tee
Tommy Hilfiger har haft stor success med at lancere deres retro-inspirerede underlinje, Tommy Jeans, der passer perfekt med tidens 90’er-fanatisme. I linjen finder du klassiske designs så som denne 90’s logo tee, der blandt andet har inspireret designs fra Vetements og Goscha Rubchinskiy.

Lacoste polo t-shirt
Til sommerens formelle og fine anledninger er poloen et oplagt alternativ til skjorten, hvis du gerne op undgå hedeture og svedpletter. Lacoste står stadig bag nogle af de bedste poloer, og vi er især vilde med den klassiske sorte.

Comme Des Garçons Play polo t-shirt
Et lidt dyrere og mere fancy alternativ til Lacoste-poloen er denne fra Comme Des Garçons Play, der har mærkets ikoniske hjerte på brystet, og i øvrigt findes i en række farver.

Nike Air Force 1 Low White
Har du brug for et par sko, som du kan bruge til alle dine sommer-outfits, så er den klassiske og helt geniale Nike Air Force 1 Low White måske det bedste valg. For flere sommer-sneakers kan du tjekke Sneakerworlds liste over årets ti bedste af slagsen her.

Off-White long sleeve tee
Ingen streetwear sommer-liste uden Off-White. Virgil Ablohs eget mærke har udemærket sig ved sine vellykkede grafiske designs, men de udgiver også mere simple og elegante pieces så som denne longsleeve, der øvrigt har en rimelig overkommelig pris.

Off-White Long Sleeve Liberty Tee
Er du ude efter det mere larmende, klassiske Off-White udtryk, kan du også få denne long sleeve inspireret af Frihedsgudinden, som er splinterny og super sommerlig.

Nike Club Pullover Hoodie
Du får formentlig brug for en trøje, der både kan bruges på stranden, festivaller og lignende, og som derfor ikke behøver at være alt for dyr. Hertil er Nikes efterhånden klassiske Club Hoodie oplagt, eftersom den har et simpelt udseende, en god pris og går godt med dine Nike sneakers. Find den både i grå, sort og hvid.

Eastpak shoulder bag
Skuldertasken var sidste års foretrukne accessory for mænd, og det fortsætter i år. Tasken bidrager både til dit look og er enormt funktionel, når du er på farten, til fest, på stranden, til festival og lignende. Denne fra Eastpak koster kun 250 og er et sikkert valg.

Hold øje med Couturism for flere anbefalinger, inspiration, nyheder og meget mere inden for streetwear og fashion.