Skrevet af: Frederik L. Høj // Instagram

Sæt prikken over i’et på dit outfit med én af Champions tre nye logo-halskæder.

Champion markerer sit klassiske C-logo og dets enorme popularitet på det seneste med tre nye halskæder i henholdsvis sølv, guld og pink. Alle tre kommer de med Sterling-sølv og belagt med 14 karat guld og med en beskeden pris på 100 USD.

Prikken over i’et
Accessories er den perfekte måde at sætte prikken over i’et på sit outfit, og lige nu er især smykker til herrer i form af ringe, halskæder og armbånd populære. Med den nye halskæde fra Champion kan du fuldende dit outfit og samtidig sende en reference til et af de mest varme logoer inden for streetwear lige nu – et logo, som har været at finde på super eftertragtede designs fra mærker som Off-White, Supreme, A Bathing Ape, Heron Preston og mange flere.

Champions nye halskæder kan købes eksklusivt på Urbanoutfitters hjemmeside til 100 USD. Skynd dig, hvis du vil have fat i en, inden de bliver udsolgt.

Hold dig opdateret
Følg Couturism på Facebook og Instagram for flere nyheder inden for fashion, streetwear, trends og mere.