IGN’s årlige E3-møde er netop blevet afholdt, og som altid betyder det en masse nye spændende gaming-nyheder. Èn af dem er, at Ubisoft er på vej med en helt ny Assassin’s Creed-udgivelse ved navn ”Assassin’s Creed Orgins., som bliver tilgængeligt i oktober i år.

Assassin’s Creed Origins bliver en prequel til de forrige ni spil og finder denne gang sted i det gamle Egypten hvor det igen har omdrejningspunkt i lejemordernes kamp mod Tempelridderne. Ubisoft beskriver selv spillet som en spændende rejse igennem en af de mest mystiske perioder i verdenshistorien med hemmelighedsfyldte pyramider, mægtige faraoer og skelsættende begivenheder, der var med til at forme verden, som den er i dag. Man spiller som Bayek, hvis personlige historie er med til at grundlægge The Assassins Brotherhood, og dermed resten af Assassin’s Creed-serien.

Som spiller bevæger du dig rundt i en smuk open world fra et tredjepersons-perspektiv og forsøger at sikre fred. I spillet vil det være muligt at anvende en række nye våben, blandt andet en hjælpende ørn, der lader dig nye den utrolige grafik fra oven. Ubisoft ser virkelig ud til at have overgået sig selv endnu en gang på dette punkt, og det er ikke svært at forstå, at spillet har været tre år undervejs.

Ligesom forrige spil kommer Assassins Creed Originas kun med en Single Player-version, og det er således ikke muligt at spille flere. Til gengæld er der en masse nye, spændende features, så som gladiatorkampe, nye våbensystemer og meget mere.

Assassins Creed Origins udkommer efter sigende d. 27. Oktober i år. Indtil da kan du nedenfor se en Gameplay-video fra spillet, der netop blev præsenteret ved E3-konferencen, og som er i imponerende 4K opløsning.

Husk desuden at se vores indlæg om hvilke andre spil, vi glæder os til her i 2017.